Flere personer sigtet for at spille høj musik i Botanisk Have

En cykelpatrulje fra Østjyllands Politi tog på aftentur til Botanisk Have i Aarhus, og det resulterede i flere sigtelser.

Artiklens øverste billede
Onsdag aften blev der endnu en gang spillet høj musik i Botanisk Have efter klokken 20, hvilket ikke er tilladt ifølge Aarhus Kommunes nye støjregler. Arkivfoto: Philip Davali

Høj musik er ikke tilladt i Botanisk Have efter klokken 20, men onsdag aften blev den regel endnu en gang ikke overholdt, kunne politiet konstatere, da en cykelpatrulje kørte igennem parken.

Kort efter klokken 20 befandt politiet sig i Botanisk Have, og det samme gjorde grupper af unge personer, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport.

Kl. 20.20 faldt den første sigtelse, da en 22-årig kvinde blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at spille høj musik fra en soundboks. Herefter fulgte yderligere tre sigtelser til tre mænd på henholdsvis 22, 22 og 23 år, der også spillede musik fra store højtalere.

Før sommer indførte Aarhus Kommune nye støjregler for Botanisk Have og Skanseparken, hvor der i de to områder ikke må spilles elektronisk forstærket musik fra kl. 20.00 til kl. 10.00 den efterfølgende dag i perioden fra 1. april til 1. oktober. Bliver reglerne overtrådt, risikerer man en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og en bøde på 1.000 kroner.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

jwh

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen