Voldsom soloulykke i rundkørsel: Bilisten er flygtet fra stedet

Artiklens øverste billede
Foto: Presse-fotos.dk

Politiet leder søndag efter føreren af et køretøj, som i nat klokken 01.23 kørte galt i en rundkørsel ved Edwin Rahrs Vej i Brandbrand.

Det oplyser vagtchefen hos Østjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus.

Bilen kom kørende fra Herningmotorvejen i østgående retning, men da den skulle af afkørselsrampen, forulykkede den og kørte ind i autoværnet og endte i et buskads.

Føreren var dog ikke til stede, da politi og redning nåede frem til stedet.

Østjyllands Politi er i fuld gang med at efterforske for at finde frem til, hvem der kørte bilen på ulykkestidspunktet, oplyser vagtchefen.

Foto: Presse-fotos.dk

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen