Politibetjent havde fri: Fangede løbehjulstyv ved Aarhus Street Food

En kvindelig betjent fik tilbageholdt en tyv ved Street Food.

Artiklens øverste billede
Kvindelig politibetjent var hurtig, da hun på en friaften opdagede en tyv i gang med at stjæle et løbehjul i Aarhus. Arkivfoto: Jens Dresling

En kvindelig betjent havde egentlig fri, da hun onsdag klokken 20.15 var ved Aarhus Street Food, men hun endte alligevel med at komme på arbejde.

Hun opdagede nemlig to mænd, som stod med en boltsaks og var i færd med at klippe en wirelås til et el-løbehjul over. Da hun gik hen for at konfrontere mændene, skyndte den ene sig at putte boltsaksen i en pose, og han nåede at stikke af fra stedet.

Den anden, en 37-årig mand, fik hun tilbageholdt, hvorefter hun ringede til sine kolleger på politigården.

De overtog kort efter den 37-årige, der blev sigtet for forsøg på tyveri.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.


cko

Læs også

Del artiklen