Vanvidsbilist forsøgte at stikke af fra politiet

Artiklens øverste billede
Arkivfoto.

En bilist tiltrak sig tirsadg aften klokken 22.59 en patruljes opmærksomhed, da han tilsyneladende ved synet af betjentene gassede kraftigt op og kørte hurtigt væk fra stedet.

Det var betjentenes opfattelse, at føreren forsøgte at stikke af fra politiet, og det førte til en eftersættelse, hvor den eftersatte bil kørte med høj fart igennem Skødstrup by i det nordlige Aarhus.

Farten blev under biljagten vurderet til at være over 100 km/t, hvilket er dobbelt så hurtigt som det tilladte.

Bilisten kørte til sidst bilen ind til en indkørsel, hvor den standsede. Betjentene løb efterfølgende hen for at anholde den 36-årige vanvidsbilist, der sad bag rattet.

Han gjorde kraftigt modstand, hvilket resulterede i en sigtelse for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.

Han blev desuden sigtet for narkokørsel og for overtrædelse af færdselsloven ved at køre væsentligt over det tilladte. Bilen blev derudover beslaglagt med henblik på at få afklaret, om der var tale om vanvidskørsel, og om bilen derfor skal konfiskeres

jg

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen