Provokeret af overhaling: 39-årig mand fik en lussing

En 45-årig mandlig bilist mandag eftermiddag sigtet for vold, efter han havde givet en lussing til en anden bilist.

Artiklens øverste billede
Den 39-årige bilist, som havde fået en lussing ringede til politiet, mens han kørte efter voldsmanden. Arkivfoto.

Et skænderi i trafikken i endte mandag eftermiddag med en voldssigtelse.

En 39-årig mand anmeldte mandag eftermiddag klokken 15.15 en voldsepisode. Han fortalte politiet, at han netop havde fået en lussing af en anden bilist efter en uoverensstemmelse ved et kryds på Åby Ringvej i Åbyhøj. Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Manden forklarede, at han havde foretaget en overhaling af den anden bilist, og at den anden bilist steg ud af sin bil, da de holdt i et kryds lidt længere fremme. Den anden bilist, som viste sig at være en 45-årig mand begyndte at råbe ad den 39-årige. Den 39-årige steg ud af sin egen bil, og det brød den 45-årige sig ikke om, og han gav den 39-årige en lussing, inden han kørte væk.

Den 39-årige fulgte efter, mens han ringede til politiet. Han ledte politiet frem til den 45-årige mand, som var holdt ind ved en butik i Viby.

Patruljen tog kontakt til den 45-årige mand, og han erkendte straks, at han havde slået den 39-årige. Han forklarede betjentene, at han havde haft en stresset dag, og at han var blevet provokeret af den 39-årige, som, han mente, havde været tæt på at ramme ind i ham.

Den 45-årige mand blev sigtet for vold.

jg

Læs også

Del artiklen