Katrine Lilleøre Holms efterladte mand søger millionerstatning

En 28-årig mand blev kendt skyldig i trafikdrabet på en 23-årig kvinde, som blev påkørt, da hun ville krydse Ringvejen ved Edwin Rahrs Vej i Aarhus. Men erstatningsspørgsmålet er uafklaret.

Artiklens øverste billede
Tirsdag i den forgangne uge udløb fristen for at anke byrettens dom i sagen om trafikdrabet på Katrine Lilleøre Holm, og statsadvokaten i Viborg besluttede ikke at anke sagen ud fra en vurdering af, at en anke ikke vil føre til andet resultat end det, byretten fandt frem til. Arkivfoto Søren Vendelbo

Skyldsspørgsmålet er afklaret. Dommen ankes ikke. En 28-årig mand er blevet idømt 60 dages betinget fængsel, samfundstjeneste og betinget frakendelse af kørekortet for i oktober sidste år at køre over for rødt, hvorved han påkørte og på stedet dræbte den 23-årige Katrine Lilleøre Holm. Den efterladte unge mand har igennem sin bistandsadvokat Henrik Hougaard afvist at kommentere på sagens udfald.

Men tilbage står stadig at få afklaret, hvilken erstatning Katrine Lilleøre Holms mand skal have. Hvad skal tabet af hans hustru takseres til?

Da Retten i Aarhus tog stilling til skyldsspørgsmål og straf, blev erstatningsspørgsmålet på den tiltaltes advokats opfordring udsat til efterfølgende behandling i det civilretlige system. Derfor er den tragiske sag om trafikdrabet på den unge teologistuderende endnu ikke helt lukket.

»Status er, at tiltaltes advokat har oplyst, at der er en anden advokat, som overtager erstatningsdelen, men jeg har ikke fået oplyst navnet på vedkommende, selv om jeg har rykket for det,« forklarer Henrik Hougaard.

Erstatningsansvar

Kravet om erstatning blev allerede præsenteret i byretten og lyder på, at tiltalte i form af vedkommendes forsikringsselskab skal betale 1,4 mio. kr. i erstatning. Dommen ændrer ikke på det krav, siger Henrik Hougaard, der så sent som fredag drøftede sagens videre gang med sin klient.

»Dommen betyder, at erstatningsansvaret er der. Så jeg regner ikke med, den får betydning for erstatningskravet,« siger han og forklarer, at beløbet er udregnet på baggrund af, hvad den afdøde Katrine Lilleøre Holm ville have tjent årligt det første år efter at have færdiggjort sin uddannelse.

Men fordi sagen først skal behandles i parternes forsikringsselskaber, og vi står lige over for en sommerferie, forventer bistandsadvokaten ikke, at sagen er afklaret før efter sommeren.

Glad for afsluttet

Den 28-årige mand, der er dømt skyldig for trafikdrabet, er ikke tidligere straffet, og sagen har ifølge hans forsvarer, Berit Ernst, taget hårdt på ham.

»Uden at det skal lyde forkert, for han har stor sympati med de efterladte pårørende, så er der ingen tvivl om, at min klient har haft det svært. Og selv om der er et hængeparti med erstatningen, som er udsat, så er han lettet over, at der en afslutning, hvad angår det retslige, og at han ikke ser ind i et længere forløb ved landsretten, hvor der skal rippes op i det igen med den usikkerhed, det giver omkring fremtiden,« siger hun.

(Artiklen fortsætter under formularen)

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

»Men han ved godt, det kommer til at forfølge de pårørende, og det er vigtigt for ham at sige, at selv om han er lettet over afslutningen, så er han godt klar over, at det ikke er afsluttet på et menneskeligt plan, og at han har det svært ved at have forvoldt et andet menneskes død.«

Hendes klient er endnu ikke begyndt afsoningen af sin samfundstjeneste, men det skyldes, at han først bliver indkaldt efter ankefristen udløb.

Ikke vanvidskørsel

Dommen vakte en del kritik, da den blev offentliggjort, blandt andet blandt politikere. Dansk Folkepartis Jakob Søgaard Clausen var rystet og konkluderede på Facebook, at »der er noget helt galt med vores retssystem, når den slags ikke resulterer i en markant hårdere straf«, mens Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen over for JP Aarhus sagde, at sagen understreger behovet for de stramninger af straffen for særlig farlig bilkørsel, såkaldt vanvidskørsel, som trådte i kraft den 31. marts i år.

Men det er »upassende« og »en uskik« siger Berit Ernst, der mener politikerne bør holde sig for gode til at kommentere på konkrete sager.

»Problemet er, at man sætter den enkelte anklager og domstolene i en situation, hvor de risikerer at føle et pres for, hvilket resultat man politisk ønsker. Det er et utilbørligt forsøg på at påvirke sagen,« siger hun.

»Men det andet er, at det skaber en forventning i befolkningen om, at retssystemet ikke fungerer. Det er ikke hensigtsmæssigt. Mener man, der er grund til at foretage ændringer i retssystemet, må man tage hånd om det i generelle vendinger i stedet for at bruge konkrete sager. I dette tilfælde bliver min klients sag jo et billede på noget, som jeg ikke synes er korrekt,« siger hun med henvisning til, at hendes klient ikke blev dømt for vanvidskørsel og således ikke kan bruges som eksempel på, at der bør være stramninger i sager om vanvidskørsel.

Læs også

Del artiklen