Personbil udbrændt i det vestlige Aarhus

Ingen personer eller bygninger kom til skade.

Artiklens øverste billede
En personbil brændte i det vestlige Aarhus natten til mandag 7. juni. Foto: Presse-fotos.dk

Klokken 00.38 natten til mandag 7. juni måtte Østjyllands Brandvæsen rykke ud til en overtændt personbil, en VW på Sandkåsvej i det vestlige Aarhus.

Bilen holdt parkeret, men hvad der er årsagen til branden, kan Østjyllands Brandvæsen ikke svare på.

Brandvæsenet måtte rykke ud til en overtændt bil i det vestlige Aarhus. Foto: Presse-fotos.dk

Der var to biler ved siden af, der blev varmeskadet, hvoraf den ene var en el-bil.

»Vi ved ikke ret meget mere, end at hverken personer eller bygninger var i fare,« oplyser Anders Jensen, operationschef ved Østjyllands Brandvæsen til Lokalavisen Aarhus.

Østjyllands Politi formoder, at branden kan være påsat og hører derfor gerne fra eventuelle vidner, der kan have set personer i området omkring klokken 00.30 natten til mandag. Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.


Læs også

Del artiklen