Person ramt af tog

Togtrafikken fra Aarhus H til Fredericia blev torsdag morgen standset efter personpåkørsel mellem Horsens og Skanderborg.

Artiklens øverste billede
Togene holder torsdag morgen stille fra Aarhus H til Fredericia på grund af en personpåkørsel ved Skanderborg. Arkivfoto: Jens Dresling

Togtrafikken mellem Aarhus H og Fredericia kører torsdag morgen med forsinkelser, oplyser DSB på sin hjemmeside.

Det skyldes, at der tidligt i morges skete en personpåkørsel på strækningen mellem Horsens og Skanderborg, hvilket i flere timer betød, at togtrafikken blev indstillet fra Aarhus H til Fredericia. Der blev i stedet indsat togbusser på hele strækningen.

Kort efter klokken 7 oplyser DSB dog, at togene igen kan køre, men der vil i et stykke tid endnu være forsinkelser.

Ifølge B.T., der har snakket med vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi, blev personpåkørslen anmeldt klokken 04.39.

»Personen, der blev ramt, er afgået ved døden,« fortæller vagtchefen til mediet.

jwh

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen