Nu er han anholdt

Politiet anholdt søndag eftermiddag en 18-årig mand, som kørte rundt på et el-løbehjul, imens han havde en kniv rundt om halsen

Artiklens øverste billede
Politiet anholdt søndag en 18-årig mand, der kørte rundt på el-løbehjul med en kniv om halsen.

Betjente fra Østjyllands Politi blev søndag eftermiddag opmærksom på en 18-årig mand, der kørte rundt på et el-løbehjul i den nordlige del af Aarhus, imens han havde en halskniv rundt om halsen.

Det oplyser politiet i døgnrapporten.

Episoden fandt sted klokken 16.40, hvor patruljen stoppede manden, da han kom kørende imod færdselsretningen på cykelstien ad Randersvej. Da betjentene tog kontakt til ham, virkede han ifølge politiet nervøs og påvirket af stoffer. Det fik patruljen til at mistænke, at han havde narkotika på sig, og han blev derfor visiteret.

Han havde dog ingen stoffer i lommerne, men til gengæld fandt politiet kniven, der hang i en snor rundt om halsen.

Den blev beslaglagt, og den 18-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af knivloven, oplyses det i døgnrapporten.

jwh

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen