Politirapporten: Bilisten viste sig at være blot 15 år gammel

Artiklens øverste billede

Bilisten viste sig at være blot 15 år gammel - og i sagens natur uden kørekort - da en politipatrulje lørdag klokken 20.20 bragte en bil til standsning på Jernaldervej i Aarhus V. Den unge mand er nu sigtet for kørsel uden førerret, fremgår det af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Det seneste døgn bød dog også på andre motoriserede syndere:

Lørdag klokken 09.11 blev en 51-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Herredsvej i Århus N.

Og søndag klokken 01.10 blev en 21-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Jens Chr. Skous Vej i Århus C, oplyser Østjyllands Politi.

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen