El-løbehjul forsvandt midt under madbestilling

61-årig mand fik stjålet sit el-løbehjul men fik indhentet tyven

Artiklens øverste billede
Arkivfoto.

Tirsdag klokken 18.15 havde en 61-årig mand parkeret sit el-løbehjul foran Burger King på Park Allé i Aarhus for derefter at gå ind og købe noget mad.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Da han var i færd med at bestille maden, kunne han se en mand hoppe på el-løbehjulet og køre væk ad Park Allé. Den 61-årige mand løb med det samme efter ham og forsøgte at råbe ham an.

Det lykkedes den 61-årige mand at få indhentet tyven, der dog holdt godt fat i el-løbehjulet, som en insisterede på tilhørte ham. Kort efter kom to personer ud fra en parkeret bus for at assistere den 61-årige, der oplyste manden om, at der nu var blevet ringet efter politiet. Det fik ham til at give slip og løbe fra stedet ad M.P. Bruuns Gade.

Kort efter spottede en hundepatrulje manden, der nu befandt sig foran Café Stiften. Den 28-årige mand blev anholdt og sigtet for brugstyveri af el-løbehjulet.

ksa

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen