Fire bilister taget uden kørekort: Her blev de stoppet

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Østjyllands Politis patruljer stødte lørdag på fire bilister, som slet ikke burde sidde bag rattet i en bil. Ingen af de fire havde nemlig kørekort.

Allerede lørdag morgen klokken 09.11 var den gal på Vårkjærvej i Viby. Her blev en 36-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret.

Lørdag aften klokken 18.36 blev en 21-årig mandlig bilist sigtet, da han blev stoppet af en patrulje på Thorvaldsensgade i Aarhus C.

Kort efter midnat til søndag blev en 26-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret på Kjærslund i Viby, og et par timer senere var det en 27-årig kvindelig bilist, som blev standset på Ørneredevej i Højbjerg.

Udover sigtelsen for det manglende førerbevis fik hun en sigtelse for at køre under påvirkning af narko, oplyser politiet.

jn

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen