Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

Mand anholdt i dramatisk politiaktion: Konen måtte flygte ud af hjemmet med 1-årig søn

En 43-årig mand blev torsdag aften anholdt efter en større, dramatisk politiaktion på Børglumvej i Aarhus. Det oplyser Østjyllands Politi.

Politiet blev om eftermiddagen alarmeret om, at manden havde et ulovligt våben på adressen, og at mandens kone, en 42-årig kvinde - var flygtet fra stedet med deres fælles 1-årige søn på armen, efter hun var blevet truet på livet.

Parrets andet barn på tre år var fortsat på adressen, så politiet tog ingen chancen og stillede talstærkt op med både forhandlere og en dronepilot.

"Vi vurderede, at der var potentiale for, at det kunne udvikle sig. Så vi sætter en større aktion i værk for at sikre, at ingen kommer til skade," siger vagtchef ved Østjyllands Politi, Flemming Lau, ifølge Ekstra Bladet til Ritzau.

Det lykkedes politiets forhandlere at få talt manden ud af huset uden probemer, og han lod sig frivilligt anholde.

Den 3-årige dreng havde det godt og blev overdraget til sin mor. Ved den efterfølgende ransagning af bopælen, blev der fundet en gaspistol i lejligheden.

En dommer skal i løbet af fredag tage stilling til, om manden skal varetægtsfængsles.

Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

jn

Publiceret 02 April 2021 08:35