Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Politiet fik mistanke til gruppering:

17-årig rendte rundt med machete i bukselinningen

Det blev til flere sigtelser, da en patrulje kiggede nærmere på mistænkelig gruppe

To biler med i alt fem mænd, som befandt sig på en p-plads på Reginehøjvej i Aarhus N, påkaldte sig torsdag klokken 20.17 en patruljes opmærksomhed.

Betjentene fik mistanke til, at mændene foretog sig noget ulovligt, og den mistanke blev bestyrket, da patruljen kunne lugte hash, da de kom hen til bilerne.

Bilerne blev derfor ransaget, og mændene visiteret.

I bukselinningen på en 17-årig ung mand sad en machete, og i hans lomme lå flere ulovlige piller. Han blev derfor for overtrædelse af knivloven og for besiddelse af euforiserende stoffer.

En 22-årig mand fik også en sigtelse for besiddelse af euforiserende stoffer, da han også havde nogle piller i lommen, og en 23-årig mand fik samme sigtelse, da han vedkendte sig en klump hash, der blev fundet i bilen.

ddp

Publiceret 05 March 2021 11:50