Uheld onsdag morgen, hvor to biler stødte sammen i Åbyhøj.

Uheld onsdag morgen, hvor to biler stødte sammen i Åbyhøj. Foto: Øxenholt Foto

Uheld i morgentrafikken: En person kørt væk i ambulance

Der er onsdag morgen sket et færdselsuheld i Åbyhøj, hvor en bilist er kørt på skadestuen for at blive tjekket

Af
Jonas Wrede Hansen

To biler har onsdag morgen været involveret i et sammenstød i Åbyhøj, hvor den ene bilist efterfølgende er blevet kørt på skadestuen.

Det oplyser kommunikationsrådgiver Janni Lundager fra Østjyllands Politi.

Uheldet er sket klokken 7.26 på Åby Ringvej ved Dr. Holst Vej i Åbyhøj.

"Den ene bilist er uskadt, imens den anden er blevet kørt til tjek på skadestuen, men det lyder ikke til, at det var alvorligt," fortæller Janni Lundager, der ikke kender bilistens alder eller køn.

Det er også fortsat uvist, hvad der forårsagede sammenstødet. Oprydningsarbejdet er overstået, så trafikken igen glider, oplyser Janni Lundager.

Publiceret 03 March 2021 08:54