Aggressiv mand anholdt i Tranbjerg.

Aggressiv mand anholdt i Tranbjerg.

Aggressiv mand sparkede betjent på benet

uro En 43-årig mand skabte uro på forsorgshjemmet i Tranbjerg søndag. Han var både aggressiv og truede personalet på stedet.

Østjyllands Politi modtog cirka klokken 8.00 en anmeldelse om mandens adfærd og tog til stedet.

Da patruljen kom frem, stod den 43-årige ude på p-pladsen foran hjemmet, efter han var blevet bortvist. Han var ikke videre samarbejdsvillig, og da patruljen ville anholde ham, gjorde han kraftigt modstand og sparkede ud efter en betjent, som han ramte på benet, oplyser Østjyllands Politi.

Det lykkedes dog at lægge ham i håndjern, og han blev efterfølgende sigtet for vold mod en betjent og for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.

cko

Publiceret 01 March 2021 11:30