Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

Politiet på bar bund: "Ingen har henvendt sig"

Efter en uge har politiet endnu ikke spor efter forsvundne Jane Møller

Siden weekenden har politiet flere gange søgt med sporhunde og droner omkring søerne i Brabrand og ved alle de grønne områder i en større radius omkring forsvundne Jane Møllers bolig i Åbyhøj, men nu en uge efter den 57-årige kvinde sidst blev set, er der fortsat ingen livstegn.

Det oplyser efterforskningsleder Allan Nielsen fra Østjyllands Politi.

"Vi er lidt på bar bund i sagen lige nu. Vores eftersøgninger med droner og hunde har ikke ført noget med sig, og vi har heller ikke rigtig modtaget nogen henvendelser i forbindelse med de efterlysninger, vi har bragt i offentligheden. Men vi har dog stadig nogle veje at gå efterforskningsmæssigt i forhold til eksempelvis dataundersøgelser, og vi fortsætter også med eftersøgningen i området de kommende dage," lyder det fra Allan Nielsen.

Kontakt Østjyllands Politi på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger i sagen eller har set Jan Møller.

Hun beskrives som:

  • 57 år
  • Ca. 175 cm høj, slank
  • Langt, gråligt hår ned til skulderen
  • Bærer ofte briller og øreringe, der hænger
  • Formentligt iklædt et strikpandebånd, en knælang, marineblå jakke, mørkeblå cowboybukser og brune skindstøvletter/vandresko
  • Har et lille modersmærke på venstre kind

jn

Publiceret 11 February 2021 15:24