Arkivfoto:

Arkivfoto: Øxenholt Foto

Ulovligt fyrværkeri på adresser i det vestlige Aarhus

Østjyllands Politi ransagede mandag formiddag to lejligheder i det vestlige Aarhus på en mistanke om, at der blev opbevaret ulovligt fyrværkeri.

I et kælderrum på den ene adresse fandt politiet 23 bomberør, 22 batterier og over 200 ulovlige kanonslag. På den anden adresse blev der fundet 30 ulovlige kanonslag og 32 batterier. 

Politiet fandt tegn på, at der blev solgt af fyrværkeriet, og to mænd på 24 og 38 år blev sigtet for opbevaring og salg af fyrværkeriet. Den 24-årige blev desuden sigtet efter våbenloven, da der under ransagningen af hans lejlighed blev fundet en ulovlig peberspray. 

Både peberspray og fyrværkeri blev beslaglagt, oplyser politiet i døgnrapporten.

jr

Publiceret 09 February 2021 12:22