Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Sur på gæster: Knuste rude på hostel i Aarhus

En 26-årig mand blev mandag klokken 15 anholdt og sigtet for hærværk efter at have knust en rude på Danhostel i Fiskergade i Aarhus C. 

Et vidne ringede til politiet, da han så manden ødelægge ruden - formentligt med en sten. 

En patrulje kørte til Danhostel og fandt den 26-årige mand, som erkendte rudeknusningen.

Han havde angiveligt gjort det, fordi han havde en tvist med to kvinder, der boede på hostellet.

Den 26-årige mand blev anholdt på stedet og virkede i øvrigt til at være på stoffer, oplyser Østjyllands Politi.

jr

Publiceret 09 February 2021 12:52