Arkivfoto: Lars Aarø.

Røveri i Bilka i Tilst: Kunder stoppede butikstyv, der havde overfaldet vagt med knytnæver

Artiklen er blevet opdateret med præciserende oplysninger fra personalet i Bilka

En 39-årig mand stjal søndag eftermiddag varer for over 3.000 kroner i Bilka i Tilst. Tyven havde puttet varerne i en taske, men var blevet spottet af en butiksdetektiv, som tilkaldte en vagt, der bad om lov til at kigge i tasken, da manden forlod butikken uden at betale.

Han reagerede ved at slå butiksvagten to gange i ansigtet med knytnæve og løbe videre mod udgangen, men blev stoppet af to kunder, der holdt ham fast, indtil vagten tog over og fik lagt tyven ned på maven og givet ham håndjern på.

Den 39-årige mand kommer fra Litauen og bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, hvor politiet vil kræve ham varetægtsfængslet for røveri.

Det oplyser Østjyllands Politi.

jr

Publiceret 25 January 2021 12:58