Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

39-årig mand anholdt for at have slået 56-årig kvindelig bekendt flere gange i ansigtet

En 39-årig mand fra Norddjurs Kommune bliver i øjeblikket fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus.

Han er sigtet for vold mod en 56-årige kvinde i hendes lejlighed i Egå.

Sigtelsen går nærmere bestemt på, at han natten til søndag skulle have slået hende flere gange med knytnæve i ansigtet. Episoden blev anmeldt tidligt søndag, og den 39-årig mand blev anholdt søndag formiddag, oplyser Østjyllands Politi.

Kvinden og manden kender hinanden, men den nærmere relation mellem dem har det indtil videre ikke været muligt at få oplyst.

Kvinden skulle dog umiddelbart ikke være kommet alvorligt til skade, oplyser Østjyllands Politis pressemedarbejder Jakob Christiansen til Lokalavisen.

Den 39-årige mand er sigtet efter Straffelovens paragraf 244 om vold.

jr

Publiceret 25 January 2021 11:06