Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Wellness-center i Aarhus åbent i strid med corona-reglerne

Torsdag ved middagstid kørte en af politiets særlige covid-patruljer forbi et wellness-center i Aarhus C, hvor betjentene kunne konstatere, at der blev holdt åbent i strid med de gældende corona-regler.

Ejerne, to mænd på 31 og 33 år, oplyste, at de ejede stedet og bekræftede, at der var kunder til behandling.

Begge ejere blev sigtet for overtrædelse af den gældende Covid19-bekendtgørelse og vejledt om, at virksomheden skulle lukkes, og at kunderne skulle forlade stedet.

Kort efter forlod tre kunder stedet, og ejerne kan nu formentlig se frem til en bøde på 10.000 kroner.

Lokalavisen har været i kontakt med politiets presseafdeling og spurgt, om det var et borgertip, der gjorde ordensmagten opmærksom på det åbne wellness-center. Det har politiet ikke svar på i skrivende stund, ligesom det står uklart, om ejerne får en samlet bøde på 10.000 kroner eller hver især.

jr

Publiceret 22 January 2021 13:30