24-årige Kristian Achot Kazarian fra Aarhus er mistænkt for røveri i Jomfru Ane Gade i Aalborg.

24-årige Kristian Achot Kazarian fra Aarhus er mistænkt for røveri i Jomfru Ane Gade i Aalborg. Foto: Nordjyllands Politi

Mistænkt aarhusianer nægter at melde sig

Nordjyllands Politi har i over en måned efterlyst 24-årige Kristian Achot Kazarian fra Aarhus.

Han er mistænkt for et røveriforsøg begået i Jomfru Ane Parken i Aalborg 23. august 2020, hvor han med kniv forsøgte at røve en mobiltelefon fra et 24-årigt offer.

Først hen mod slutningen af året lykkedes det for politiets efterforskere at få identificeret Kristian Achot Kazarian som den eftersøgte gerningsmand, og 11. december blev han efterlyst i offentligheden, da han ikke meldte sig til politiet.

"Og det har han stadig ikke gjort," konstaterer lederen af efterforskningen, politikommissær Kenneth Rodam fra Nordjyllands Politi.

"Vi har været i dialog med ham via hans forsvarer, men han har ikke meldt sig til nærmeste politi, som vi gentagne gang har opfordret ham til," oplyser politikommissæren i en pressemeddelelse.

Derfor udsender Nordjyllands Politi efterlysningen igen.

"Da der tale om en alvorlig sag - et røveriforsøg med kniv mod et 24-årigt offer - opfordrer vi borgere med viden om mistænktes opholdssted til straks at henvende sig til os på 114, så vi kan skride til anholdelse og få ham afhørt til sagen," siger Kenneth Rodam, der også benytter lejligheden til at opfordre Kristian Achot Kazarian til at melde sig, så sagen kan finde sin afslutning. 

Politiet kan kontaktes døgnet rundt på telefon 114. 

jr

Publiceret 22 January 2021 10:30