Brand hos Burger Shack i Jægergårdsgade i Aarhus C.

Brand hos Burger Shack i Jægergårdsgade i Aarhus C. Øxenholt Foto

Brand: Bøfstegning på Burger Shack i Aarhus gik galt

Artiklen er blevet opdateret.

Onsdag aften klokken 18.21 opstod der brand under madlavning hos den populære Burger Shack i Jægergårdsgade i Aarhus C.

Ilden spredte sig via ventilationssystemet til hele madlavningsområdet, og det brændte også kraftigt udenpå bygningen, ligesom ilden var tæt på at få tag i flere lejligheder, oplyser Østjyllands Brandvæsen til stiften.dk.

Beboere blev evakueret.

Beboere blev evakueret. Øxenholt Foto

"Ilden blev ført op og ud langs taget, men vi fik standset det. Men lejlighederne er røgskadede. Der var også lidt brand, der drillede i etageadskillelsen. Men de største skader er i Burger Shack, som i hvert fald ikke kan bruges lige foreløbig," siger indsatsleder Søren Møller.

Beboerne var evaueret og stod på gaden, da brandvæsnet kom frem, men de skulle alle være tilbage i deres boliger.

Østjyllands Politi har efterfølgende oplyst, at branden opstod i forbindelse med stegning af bøffer. En medarbejder har forklaret, at en stikflamme pludselig satte ild til udsugningen, formentlig fordi ilden havde fået fat i noget fedt.

jr

Publiceret 20 January 2021 21:20