Kiosk-ejer i Risskov fik bøde for ikke at overholde de gældende restriktioner.

Kiosk-ejer i Risskov fik bøde for ikke at overholde de gældende restriktioner. Arkivfoto.

Aarhusiansk kiosk afsløret:

Overholdt ikke corona-reglerne

Politiet har givet en bøde til en kiosk i Risskov, der ikke overholdt de gældende corona-restriktioner

Bøde En kiosk i Risskov fik torsdag besøg af betjente, da en person havde tippet politiet om, at den ikke overholdt corona-reglerne. Det viste sig at holde stik, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Betjentene kunne således konstatere, at kiosken ikke havde sat de påbudte skilte op, at der ikke var nogen former for afskærmning, og at der heller ikke var håndsprit til rådighed.

Ejeren af kiosken, en 40-årig mand, blev derfor sigtet for overtrædelse af påbud i relation til covid-19. Han fik desuden besked på at få bragt forholdene i orden. Han kan nu formentlig se frem til en bøde på 3.000 kroner, oplyses det i døgnrapporten.

jwh

Publiceret 15 January 2021 19:11