"På grund af frost på køreledningerne er kørslen indstillet på alle strækninger."
Jacob Bundsgaard? Er det ikke ham fra Danske Bank?
Sådan lyder beskeden tirsdag morgen fra Midttrafik, og den handler om Aarhus Letbane, der igen kæmper med at klare vinterens minusgrader.
Der er derfor indsat erstatningsbusser mellem Grenaa og Aarhus H, og på strækningen Odder til Aarhus H kan man benytte rejsegarantien, indtil der kører erstatningsbusser, oplyser Midttrafik.
Tilbagevendende problem
Det er langt fra første gang, at frost giver problemer for letbane-trafikken. Det har været et problem, som letbanen har døjet med de seneste vintre, og selvom man har taget flere teknikker i brug for at undgå forsinkelser eller aflysninger, så er er det stadigvæk et tilbagevendende problem.
26. november 2018 var første gang, letbanen måtte aflyse flere afgange på grund af frost på køreledningerne. Dengang forsikrede Aarhus Letbane, at det var en engangsaffære, men det viste sig ikke at holde stik. 6. januar 2019 var den gal igen. Dengang måtte man aflyse flere afgange mellem Odder og Tranbjerg på grund af frostproblemer.
Aarhusiansk pragtpalæ solgt for "hemmeligt" beløb
I oktober 2019 måtte man igen aflyse afgange, og der erkendte letbanedirektør Michael Borre, at den danske vinter var kommet bag på Aarhus Letbane.
"Nu er det jo den første frostnat, som er kommet lige pludselig. Vores udfordring er, at sidste år kørte vi om natten med togene på Odderbanen for at fjerne is på køreledningerne, og alligevel opstod der is på dem. Effekten af iskørslen er altså åbenbart relativt begrænset. Derfor er vi gået i gang med at se på, hvad vi kan gøre anderledes, for i Danmark er der ikke nogen, der gør andet end det. Vi har valgt at indkøbe noget materiel, der kan sprøjte glykol på køreledningerne, ligesom man gør på flyvinger. Det har en leveringstid og kommer først hjem til januar," forklarede han til Lokalavisen Aarhus.
Brug for bedre løsning
Siden har man påført glycerin på køreledningerne for at bekæmpe frosten, men det har ikke haft den ønskede effekt. Det fortalte letbane-direktøren i november sidste år til Århus Stiftstidende, da der igen var aflysninger på grund af frost.
9 mænd og 5 kvinder med covid-19 døde på to dage i Region Midtjylland
"Vi skal finde ud af, om vi fremover kan gøre det mere effektivt," lød det blandt andet fra Michael Borre til mediet i november.