Færdselsuheld torsdag formiddag i Hasle.

Færdselsuheld torsdag formiddag i Hasle. Foto: Presse-fotos.dk

Politirapporten:

Bilist kørte overfor rødt og knaldede ind i to biler

Her er uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport for Aarhus Kommune

Tre biler var torsdag formiddag involveret i et færdselsuheld i Hasle, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Det skete klokken klokken 11.28 i krydset mellem Jernaldervej og Åby Ringvej i Hasle, da en 32-årig mandlig bilist ifølge politiet angiveligt kørte frem for rødt lys og derved ramte en 46-årig mandlig bilist og en 37-årig kvindelig bilist.

Politiet oplyser i døgnrapporten, at ingen af de involverede parter umiddelbart kom til skade ved uheldet

Døgnets øvrige hændelser

Gemte kokain i køkkenskabet

Politiets specialpatrulje bankede torsdag klokken 16.30 på hos 40-årig mand på en adresse i Randers. Den 40-årige var ikke hjemme, men på stedet blev der fundet en mængde kokain og et par patroner. Kort efter besøgte betjentene den 40-årige på hans kærestes adresse i Skødstrup, hvor den 40-årige selv og kæresten, en 30-årig kvinde, opholdt sig.

Ved ransagning på stedet fandt betjentene endnu en mængde kokain og et større kontantbeløb i et køkkenskab. Både manden og kvinden blev anholdt og sigtet for forsøg på salg af narko, mens manden også blev sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Færdsel

Torsdag klokken 15.38 skete der et færdselsuheld på Kongevejen i Aarhus, hvor en 38-årig kvinde og en 37-årig mand var parkeret ved siden af hinanden. De to parters forklaringer var dog ikke helt den samme, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Kvinden forklarede således, at hun havde leget med sine børn tæt ved, da hun så, at manden havde stillet en mikrobølgeovn på kvindens kølerhjelm. Da hun påtalte det over for manden, steg han ind i sin bil og bakkede ind i hendes bil. Manden derimod forklarede, at kvinden var kørt ind i hans anhænger. Ingen kom til skade under sammenstødet.

En 28-årig mandlig bilist blev torsdag klokken 17.46 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Ormslevvej i Viby.

En 31-årig mandlig bilist blev natten til fredag klokken 00.55 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Stillingvej i Harlev. Den 31-årige blev desuden sigtet for besiddelse af en mindre mængde narko.

Indbrud

På Hasselhøj i Hasselager begået mellem den 7/1 kl. 20.00 og den 8/1 kl. 05.40

jwh

Publiceret 08 January 2021 17:28