Førerhus blev ødelagt af betonelementer, der rev sig løs fra lasten.

Førerhus blev ødelagt af betonelementer, der rev sig løs fra lasten. Øxenholt Foto

Betonelementer rev sig løs og smadrede førerhus: Hvordan kunne voldsom ulykke ske?

Lastbilcahuffør slap nådigt fra voldsom ulykke

Af
Jeppe Rafn

Det skal nu undersøges, hvordan den voldsomme ulykke mandag morgen på motorvejen ved Aarhus kunne ske, og om der er sket lovovertrædelser, der kan føre til sigtelser.

En lastbil bremsede hårdt op i forbindelse med kø, og ved opbremsningen røg nogle store betonelementer fra lasten op i førerhuset, der blev voldsomt ødelagt. Østjyllands Politi oplyste i går til Lokalavisen, at der var tilkaldt en bilinspektør for at undersøge ulykken.

Lastbilchaufføren sad fastklemt og måtte skæres fri, men det varede et par timer, før den 53-årige mandlige chauffør fra Give var fri og kunne køres på skadestuen til tjek. Han slap dog umiddelbart fra uheldet uden større skader, lyder meldingen fra Østjyllands Politi.

En genstand fra lastbilen ramte forruden på en bil, der var ved at overhale lastbilen. Ruden blev ødelagt, men den 43-årige kvindelige bilist kom ikke noget til. Det er endnu uvist, hvad der ramte kvindens bil, oplyser politiet.

Motorvejen mellem Tilst og Aarhus Nord var lukket i nordgående retning helt frem til cirka klokken 12.30, mens politi, redningsmandskab og bilinspektøren arbejdede på stedet.

Publiceret 05 January 2021 12:15