Arkivfoto.

Motorcyklist gik amok på ældre bilist

En motorcyklist gik fredag amok på en bilist, der blokerede vejen for ham.

Voldsepisoden fandt sted fredag klokken 13.39 i Hjelmensgade i Aarhus C., oplyser Østjyllands Politi.

En 61-årig mandlig bilist sad i sin personbil og ventede, da en 36-årig mandlig motorcyklist kom kørende.

Ifølge bilisten gassede motorcyklen voldsomt op, og det fik den 61-årige bilist til at køre frem og blokere for en indkørsel til baggård.

Motorcyklisten henvendte sig derfor til den 61-årige og råbte af ham.

Derefter åbnede motorcyklisten bildøren, hvor han tog hårdt fat i den 61-årig mand og kastede ham ned ned på jorden. Motorcyklisten forlod derefter stedet, oplyser Østjyllands Politi.

kb

Publiceret 14 November 2020 10:23