Foto:

Foto: Øxenholt Foto

Unikke billeder:

Sådan ser bygning ud indefra efter skorstensulykke

Der bliver fortsat arbejdet med at undersøge skorstenen, som natten til torsdag væltede på havnen i Aarhus

Havnekajen ved Danziggade på Aarhus Havn er fortsat afspærret, efter en 100 meter høj skorsten natten til torsdag væltede ned over vejen og endte i vandet.

Politiet blev alarmeret efter midnat. Hele natten og morgenen har området været spærret af, imens politiet undersøger årsagen og gør klar til at fjerne skostenen. Det kan dog blive en noget omfattende opgave, oplyser Østjyllands Politi.

"Tekniske undersøgelser og oprydning på stedet forventes påbegyndt i løbet af formiddagen. Skorstenen er stor og ret tung, hvorfor både bjærgning og afspærring bliver længerevarende," skriver politiet på Twitter.

Lokalavisen Aarhus har torsdag formiddag modtaget nogle billeder, som er taget indefra selve bygningen, efter skorstenen væltede. De er taget fra frokoststuen i den bygning, som skorstenen er væltet ned over, og viser, at der er sket betydelige skader.

Se de unikke billeder herunder.

jwh

Publiceret 22 October 2020 09:43