Foto: Rigspolitiet

Politirapporten: Dårlig parkering endte med anholdelse

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport 16. oktober 2020

Dårlig parkering endte i anholdelse

En patrulje kom torsdag kl. 17.55 forbi en bil, som holdt parkeret på Vester Allé i Aarhus hvor det ifølge skiltning på stedet var forbudt. Patruljen tog derfor kontakt til to mænd, som stod tæt på bilen, og den ene, en 25-årig mand, bekræftede, at det var ham, der havde parkeret der. Da betjentene fortalte, at det var en ulovlig parkering, og at han ville blive sigtet for overtrædelsen, blev den 25-årige meget vred og opfarende. Han forsøgte flere gange at gå fra betjentene, råbte gentagne gange ad dem og begyndte at fægte med armene. Han blev derfor anholdt og sigtet for forstyrrelse af den offentlige orden i tilgift til sigtelsen for parkeringsovertrædelse.

Ild i håndklæde i kælder

Torsdag kl. 07.06 kørte politi og brandvæsen til Vester Allé i Aarhus, da der kom røg fra kælderen på en etageejendom. To håndværkere, som arbejdede på en byggeplads ved siden af, havde set røg komme ud af kælderen og ringet 112. Brandvæsnet blev hurtigt færdige med deres arbejde på stedet og kunne fortælle, at der havde været gløder i et håndklæde i kælderetagen, som n var slukket. Ejendommen viste sig at være ubeboet, og der skete ingen større skader på bygningen.

Færdsel

En 37-årig mand blev torsdag kl. 10.50 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Hasle Ringvej i Aarhus Nord. Den 37-årige blev desuden sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Færdsel

En 61-årig mandlig bilist blev torsdag kl. 12.31 sigtet for spirituskørsel, da han blev standset på Østjyske Motorvej ved Viby.

Færdsel

En 19-årig mandlig bilist blev torsdag kl. 21.20 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Banegårdspladsen i Aarhus.

Færdsel

En 21-årig mand blev torsdag kl. 21.50 anholdt og sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde, da han modsatte sig måling for narkopåvirkning efter at være blevet standset på Holmstrupgårdsvej i Aarhus V. Han blev desuden sigtet for narkokørsel, for besiddelse af narko, for kørsel uden førerret og for ikke at bruge sikkerhedssele.

Indbrud i boliger

På Engeslundsvej i Viby begået mellem den 13/10 kl. 08.10 og den 15/10 kl. 08.20

På Åkrogs Strandvej i Risskov begået den 15/10 mellem kl. 08.45 og kl. 11.55

På AGF Vej i Viby begået den 13/10 mellem kl. 20.00 og kl. 20.15

På Holmevej i Højbjerg begået mellem den 9/10 kl. 16.00 og den 15/10 kl. 20.20

jr

Publiceret 16 October 2020 13:34