Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Politirapporten:

Aarhusianer fandt sin cykel sat til salg på Facebook

Her er uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

En 33-årig kvinde henvendte sig tirsdag eftermiddag på politigården i Aarhus og fortalte, at hun i weekenden havde fået stjålet sin cykel. Nu havde hun fundet den sat til salg på Facebook.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Kvinden havde selv taget kontakt til sælger, som hun havde aftalt at mødes om aftenen. To betjente tog med den 33-årige hen til det aftale mødested på Herambsgade i Aarhus. Her traf de en 33-årig og en 29-årig mand, som ville sælge kvinden sin cykel tilbage. Begge mænd blev anholdt og sigtet for tyveri af cykel, oplyses det i døgnrapporten.

Døgnets øvrige hændelser

Standset med narko i bilen

En 20-årig mandlig bilist blev tirsdag klokken 18.02 standset i krydset mellem Sonnesgade og Skovgaardsgade i Aarhus. I mandens bil blev fundet en mængde narko, og han blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af narko med henblik på videresalg.

Færdsel

Tirsdag klokken 15.58 skete der et færdselsuheld på Nordjyske Motorvej i nordgående retning ud for Trige, da en 47-årig mandlig bilist påkørte en forankørende bil, hvor en 24-årig kvinde sad bag rattet. Den 47-årige blev sigtet for ikke at holde tilstrækkelig afstand til den forankørende.

Tirsdag klokken 16.00 skete der et færdselsuheld i rundkørslen mellem Paludan Müllers Vej og Randersvej i Aarhus, da en 53-årig kvindelig bilist påkørte en 24-årig mandlig bilist. Ingen kom til skade ved uheldet.

En 26-årig mandlig bilist blev onsdag klokken 02.15 anholdt og sigtet for spirituskørsel, narkokørsel og kørsel uden førerret, da han blev standset i krydset mellem Ringvej Syd og Skanderborgvej i Viby.

Indbrud

På Saturnvej i Viby begået mellem den 12/10 klokken 22.00 og den 13/10 klokken 09.00

På Bævervej i Højbjerg begået mellem den 9/10 klokken 16.00 og den 13/10 klokken 10.32

På Bredkær Parkvej i Egå begået mellem den 9/10 klokken 20.30 og den 13/10 klokken 13.00

På Enghavevej i Viby begået den 13/10 klokken 20.05

På Skovdalsvej i Viby begået den 14/19 klokken 06.50

jwh

Publiceret 14 October 2020 20:48