Retten i Aarhus.

Retten i Aarhus. Arkivfoto

Straksdom til indbrudstyv: 60 dages fængsel og udvist i seks år

Retten i Aarhus har i dag gjort kort proces med en 28-årig mand, som i går aftes blev anholdt med favnen fuld af tyvekoster fra et indbrud på Silkeborgvej i Åbyhøj.

Manden stammer fra Albanien og han fik uden at anke en dom på 60 dages fængsel og blev udvist af Danmark i seks år, oplyser Østjyllands Politi.

Indbruddet blev anmeldt lørdag klokken 20.38, mens det fandt sted, og flere patruljer og en hundepatrulje blev sendt til stedet. Blot 11 minutter senere havde hunden sporet og snust sig frem til den 28-årige mand, der passede til signalementet på indbrudstyven og havde koster fra indbruddet på sig.

"Efterforskningen" på stedet viste, at den 28-årige formentligt også var gerningsmand til flere indbrud i området, oplyste politiet i døgnrapporten.

jr

Publiceret 27 September 2020 14:09