Kappelvænget i Aarhus V.

Kappelvænget i Aarhus V. Øxenholt Foto

Ung mand død i Aarhus V

Østjyllands Politi oplyste fredag aften, at en 21-årig mand var død efter en episode ved Kappelvænget i Aarhus V.

"Vi er i fuld gang med at undersøge, hvad der er sket og kommer til at være på stedet et stykke tid endnu," skrev politiet på Twitter.

Området var afspærret, og kriminalteknikere, efterforskere og politihunde arbejdede på stedet i flere timer, oplyser Lokalavisens kilder.

Øxenholt Foto

Politiet har endnu ikke meldt noget nærmere ud om, hvad der er sket, og hvad den 21-årige mand er død af.

Østjyllands Politi oplyste i forbindelse med en skudeisode for en uge siden, at der reelt er gang i en bandekrig mellem to bander i det vestlige Aarhus.

"Hen over sommeren og de seneste uger har vi set flere spændinger og uro mellem grupperinger i Trillegården og i Brabrand, og vi vurderer, at det var det, der udviklede sig til en skudepisode natten til lørdag. Når vi sammenfatter vores efterforskninger, generelle observationer i miljøerne og de efterretninger som vi løbende indhenter, så er det vores vurdering, at der er en bandekonflikt lige nu i Aarhus," sagde politiinspektør Michael Kjeldgaard.

Den 21-åriges pårørende er underrettet.

jr

Publiceret 26 September 2020 08:38