Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Voldsom anholdelse: Mand gik amok med kniv i lejlighed i Viby

Østjyllands Politi modtog torsdag morgen klokken 06.37 en anmeldelse om, at en mand var gået amok med en kniv i en lejlighed i Viby.

To mænd var ved at forlade stedet, da politiet ankom, og betjentene råbte, de skulle stoppe. Den ene smed en brødkniv fra sig, og de stoppede ikke, selvom betjentene flere gange råbte, de skulle stoppe og lægge sig ned.

Det endte med, at den ene af dem - en mand på 30 år - fik en omgang peberspray, hvilket fik ham og den anden mand på 36 år til at lægge sig. Den yngre mand strittede dog fortsat voldsomt imod og gjorde modstand både mod at få håndjern på og mod at komme ind i politibilen, oplyser Østjyllands Politi.

Han blev derfor anholdt og sigtet for trusler på livet, overtrædelse af knivloven og for at modsætte sig anholdelse.

jr

Publiceret 25 September 2020 11:30