Foto: Rigspolitiet

Ubehageligt tricktyveri: Par gik helt tæt på og tog fat i 86-årig

Politiet efterlyser to personer for tricktyveri i Malling

En 86-årig mand blev i mandags efter alt at dømme udsat for et tricktyveri på Rodalvej i Malling.

Her blev han ved 13.30-tiden kontaktet af en mand og kvinde, der på gebrokkent dansk spurgte efter en tandlæge. Den ældre mand fortalte dem, der ikke var nogen tandlæge i Malling, hvorefter kvinden to gange tog fat i hans hånd, mens manden gik helt tæt på ham, indtil han bad dem gå væk.

Den 86-årige mand opdagede først onsdag, at hans pung var væk, og at der var hævet større beløb på hans dankort, hvorefter han anmeldte sagen til politiet. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Kvinden beskrives som:

  • Ikke etnisk dansker af udseende
  • 38-43 år
  • Ca. 150-160 cm høj
  • Spinkel
  • Lys i huden med lyst, langt hår
  • Talte fremmedsprog
  • Iført lyst tøj

Manden beskrives som:

  • Ikke etnisk dansker af udseende
  • 58-63 år
  • Ca. 185-190 cm høj
  • Kraftig
  • Lys i huden og med sort, kort hår
  • Talte fremmedsprog
  • Iførtcowboybukser og en blå bluse

Østjyllands Politi modtager gerne oplysninger om parret på telefon 114.

jr

Publiceret 24 September 2020 12:00