Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Tyveri fra 8 biler ved letbanestation: Truende mænd i hættetrøjer efterlyses

Tirsdag formiddag blev der begået tyveri fra otte biler ved letbanestationen Klokhøjen i Aarhus N, der alle havde fået smadret en siderude, og handskerum og bagagerum var gennemrodet.

Tyverierne blev anmeldt klokken 11 og kan muligvis være begået omkring klokken 10.30, hvor en kvinde på cykel hørte et dunk fra parkeringspladsen og så to unge mænd i en sort og grå hættetrøje. Da de fik øje på kvinden, gik de hen mod hende, så hun kørte væk.

Østjyllands Politi vil meget gerne høre fra eventuelle andre vidner, der kan have set de to personer i området omkring klokken 10.30. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

jr

Publiceret 26 August 2020 14:43