Foto: Rigspolitiet

Tåbeligt og livsfarligt eksperiment af 19-årig bilist

Østjyllands Politi modtog i nat klokken 02.35 en anmeldelse om et færdselsuheld på Grenåvej i Aarhus.

Det var et solouheld med en 19-årig mand, der i sin bil havde påkørt en parkeringstavle og to kantpæle i siden af vejen. Han slap dog uskadt fra uheldet.

Den unge mand har til politiet forklaret, at han var den eneste bilist på vejen og derfor besluttede sig for at prøve at køre med lukkede øjne.

Det oplyser politiet i døgnrapporten.

jr

Publiceret 22 August 2020 14:00