Foto: Rigspolitiet

Politirapporten: Ville ikke lukke Specialpatruljen ind - det hjalp ham ikke

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport 19. august 2020

Specialpatrulje fandt hash i salgsposer

Østjyllands Politis specialpatrulje bankede tirsdag kl. 8.30 på en lejlighed i Aarhus N efter at have fået et tip om, at der var ulovlige stoffer derinde. Da den 20-årige mandlige beboer efter gentagne opfordringer ikke lukkede op, skaffede patruljen sig selv adgang til lejligheden.

Her traf de den 20-årige, som meddelte, at han ikke havde noget ulovligt i sit hjem. Patruljen valgte alligevel at ransage stedet, og de fandt hurtigt noget hash fordelt i salgsposer og en vægt til at veje det på.

Den 20-årige blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.

Mand stak af med skuffe fra kasseapparat

Østjyllands Politi fik tirsdag kl. 9.05 en anmeldelse om, at en mand havde sneget sig ind i JYSK på M.P. Bruuns Gade i Aarhus, hvor han tog skuffen fra kasseapparatet og løb fra stedet, inden personalet kunne nå at stoppe ham. Vidner så, hvordan manden uden for butikken, hamrede skuffen i jorden og tog pengene derfra, inden han løb videre.

Da politiet kom frem, fandt de den tomme kasseskuffe, som tyven havde stjålet et mindre beløb fra.

Betjentene fandt nogle spor på stedet og fik nogle vidneudsagn, der gør, at politiet har en mistanke om, hvem gerningsmanden kan være.

Tuntyv fik straksbøde

En 34-årig mand blev tirsdag kl. 12.00 tilbageholdt af personalet i Rema1000 på Mårslet Byvej i Mårslet. En medarbejder havde set, hvordan manden proppede flere varer ned i en taske, inden han forsøgte at gå ud af butikken uden at betale. Den 34-årige fulgte frivilligt med om i baglokalet og viste de 12 tunsteaks og den pakke strømpe, han havde stjålet.

Kort efter kom en patrulje frem, der anholdt den 34-årige og sigtede ham for tyveri. Da han er udenlandsk statsborger uden fast bopæl i Danmark, fik han en straksbøde, han skulle betale med det samme.

Færdsel

Tirsdag kl. 13.30 skete der et færdselsuheld på Edwin Rahrs Vej i Brabrand. En 27-årig kvindelig bilist kørte frontalt ind i et vejskilt i siden af vejen. Hun kom umiddelbart ikke alvorligt til skade ved uheldet.

Færdsel

Onsdag kl. 05.15 blev en 34-årig mand sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje i krydset mellem Randersvej og Vennelyst Boulevard i Aarhus.

Boligindbrud i Aarhus

• På Viborgvej i Lading ved Sabro begået tirsdag d. 18/8 mellem kl. 9.00 og kl. 16.00

• På Oldjordsvej i Aarhus begået mellem mandag d. 17/8 kl. 21.30 og tirsdag d. 18/8 kl. 2.30

jr

Publiceret 19 August 2020 20:12