Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Fire cyklister involveret i ulykker

Fredagsdøgnet var hårdt mod cyklisterne i Aarhus-området, hvor i alt fire cyklister var involveret i ulykker, oplyser Østjyllands Politi.

Fredag morgen ved 08-tiden skete der et færdselsuheld på Vejlby Centervej i Risskov, da en 58 årige kvindelig cyklist kom cyklende og foretog et venstresving ind foran en 34 årig kvindelig cyklist. De to cyklister kolliderede, og der skete lettere personskade.

Fredag klokken 18.44 skete der et færdselsuheld på Østhavnsvej i Aarhus C, da en 22 årig mandlig cyklist var faldet på cykel i et solouheld. Den 22 årige mand pådrog sig flere skader.

Lidt senere fredag aften, klokken 19.32, svingede en 43-årig mandlig bilist ind foran en 36 årig mandlig cyklist på Viborgvej i Aarhus V. Der skete et sammenstød, men der var ingen personskade, oplyser politiet.

jn

Publiceret 16 August 2020 10:54