Banegården i Aarhus.

Banegården i Aarhus. Foto: Google Maps.

Mand trak kniv ved banegården i Aarhus

Østjyllands Politi anholdt onsdag morgen en 26-årig mand, der med en kniv truede to andre personer ved banegården i Aarhus

En uenighed mellem tre mænd fik onsdag klokken 06.40 flere personer på Banegårspladsen i Aarhus til at ringe efter politiet.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Ifølge vidnernes forklaring havde der først været et skænderi imellem to mænd i banegårdens forhal. De blev af vagter bedt om at forlade stedet og mødte udenfor en 26-årig mand. Han virkede til at kende de to andre, opførte sig meget aggressivt og trak kort efter en kniv, som han truede de to mænd med. Efter at have skændtes nogle minutter gik mændene hver til sit.

Da politiet kort efter ankom, fandt de hurtigt ud fra vidnernes beskrivelse den 26-årige, der blev anholdt og sigtet for overtrædelse af knivloven, fremgår det af døgnrapporten.

jwh

Publiceret 06 August 2020 15:21