Arkivfoto.

Politirapporten: Modig person greb ind - og tilbageholdt notorisk sprit-trafikant

Lørdag klokken 17.09 blev en 53-årig mand tilbageholdt af en anmelder. Den 53-årige var kørende på en lille knallert, og ved politiets ankomst blev den 53-årige anholdt og sigtet for spirituskørsel på Trankær Mosevej, Tranbjerg. Ligeledes blev knallerten konfiskeret, da det var tale om en 3. gangs forseelse, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Lørdag klokken 11.19 førte en 20-årig mand personbil på Åby Ringvej, Aarhus V, selv om han ikke havde førerret.

På tilsvarende måde, men lørdag klokken 18.19 førte en 28-årig mand personbil på Åboulevarden, Aarhus C uagtet, at han ikke havde førerret.

Der blev i weekenden anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds:

På Havrevænget, 8340 Malling, begået mellem tirsdag 28/7, kl. 15.00 og lørdag 01/08, kl. 13.00.

På Bygvænget, 8340 Malling, begået mellem tirsdag 28/7, kl. 10.00 og lørdag d. 01/08, kl. 18.00.

Publiceret 02 August 2020 00:00