Arkivfoto

Arkivfoto

Politirapporten:

Rumæner stjal badeshorts og fik straksbøde

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

En vagt på Strøget i Aarhus kontaktede søndag kl. 13.48 Østjyllands Politi og fortalte, at han havde tilbageholdt en butikstyv, som ikke ville oplyse sit navn.

En ansat i en sportsbutik på Store Torv havde set en mand gå ud af butikken med et stykke tøj i hånden og fulgte derfor efter ham. Foran Magasin havde manden fremvist et par badeshorts fra butikken for nogle bekendte.

Den ansatte gik hen og hev badshortsene ud af mandens hænder og tilkaldte derefter en strøgvagt.

Da vagten tog kontakt til butikstyven, blev han aggressiv og udadreagerende, og vagten foretog derfor en civil anholdelse.

Butikstyven, som viste sig at være en 49-årig mand fra Rumænien, blev ved betjentenes ankomst anholdt, sigtet for butikstyveri og taget med på politistationen, hvor han blev tildelt en straksbøde på 1.000 kroner.

Færdsel

En 53-årig mandlig knallertfører blev søndag kl. 14.50 anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Trankær Mosevej i Tranbjerg.

En 30-årig mandlig bilist blev søndag kl. 17.15 anholdt standset af to andre bilister, da han kørte venstre om i rundkørslen ved Gammel Silkeborgvej og Lillering. De andre bilister tog mandens nøgler fra ham og tilkaldte politiet, der hurtigt ankom til stedet og anholdt ham. Den 30-årige blev sigtet for spirituskørsel.

En 21-årig mandlig bilist blev natten til mandag kl. 01.55 sigtet for narkokørsel, da han blev standset på en parkeringsplads på Viborgvej i Aarhus V. Den 21-årige blev desuden sigtet for kørsel i frakendelsestiden, for at køre uden sikkerhedssele samt for besiddelse af narko.

dp

Publiceret 27 July 2020 13:39