Arkivfoto: Øxenholt Foto

Arkivfoto: Øxenholt Foto

Groft knivrøveri på åben gade:

Offer slået og sparket, mens han lå ned

55-årig mand blev berøvet af mænd af afrikansk udseende

En 55-årig mand blev søndag aften klokken 23.28 udsat for et røveri i Åbyhøj.

Den 55-årige forklarede til politiet, at han var på ferie og boede i et kolonihavehus i byen.

Søndag aften var han ude at gå en aftentur, og da han kom til krydset mellem Viborgvej og Åbyvej blev han opmærksom på to personer, der gik på den anden side af gaden.

Da han kom til krydset tog de to mænd kontakt til den 55-årige og spurgte, hvad klokken var.

De trak derefter begge en kniv og gav ham besked på at udlevere sine penge.

De to mænd sparkede og slog den 55-årige imens han lå ned, og han udleverede derefter sin pung til dem.

Mændene beskrives begge som:

  • Mænd
  • Østafrikanske af udseende
  • 17-20 år
  • 180 cm
  • Almindelig kropsbygning
  • Sort hudfarve og sort hår der var kort i siderne og lidt længere i toppen
  • Talte dansk
  • Iført tøj med en stribe ned langs buksebenet
  • Bevæbnet med en køkkenkniv

Østjyllands Politi hører gerne fra personer, der har overværet episoden eller set de to mænd omkring gerningstidspunktet på tlf. 114.

dp

Publiceret 27 July 2020 11:49