Frederiks Allé i Aarhus C.

Frederiks Allé i Aarhus C. Øxenholt Foto

66-årig anholdt efter dødsfald i hans hjem

Af
Jeppe Rafn

En 66-årig mand blev anholdt, da politiet tirsdag eftermiddag blev kaldt ud til et dødsfald i en lejlighed i Frederiks Allé i Aarhus.

Den 66-årige bor i lejligheden og var til stede, da politiet kom frem og fandt en død mand i hans lejlighed.

Det har endnu ikke været muligt at afhøre den 66-årige, oplyser Østjyllands Politis presemedarbejder Janni Lundager til Lokalavisen.

Politiet har en formodning om, hvem den afdøde er, men han er endnu ikke endeligt identificeret, ligesom det står uklart, hvad han døde af. Liget skal obduceres i dag med henblik på at komme dødsårsagen nærmere.

Det var en tredje mand, som tirsdag klokken 16.40 ringede til politiet og anmeldte dødsfaldet, da han ankom til lejligheden i det centrale Aarhus, hvor politiet var til stede og lavede undersøgelser til ud på natten.

Den 66-årige mand blev anholdt klokken 17.30.

Publiceret 15 July 2020 09:25