Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

Ung mand anholdt efter Gellerup-ballade:

Skød efter betjente med bomberør

26-årig mand sigtet for forsøg på grov vold

Østjyllands Politi har anholdt en 26-årig mand og sigtet ham for forsøg på grov vold.

Manden bliver torsdag fremstillet i Retten i Aarhus med krav om varetægtsfængsling.

Ifølge politiet affyrede han under fredagens uroligheder i Gellerup et bomberør mod flere betjente. Derudover er han også sigtet for grov forstyrrelse af den offentlige orden og for at maskere sig.

Efter fredagens ballade lykkedes det politiet at identificere manden, og dagene efter har patruljer ledt efter ham.

Onsdag aften klokken 21.35 opdagede nogle betjente så den 26-årige, der sad i en bil, som blev standset på Gudrunsvej i Brabrand. Den 26-årig løb fra stedet, hoppede over et hegn og forsvandt ind i noget buskads.

En politihund blev sendt til at lede efter ham, og den fandt ham få minutter efter gemt i en busk. Da han forsøgte at løbe fra hunden, blev han bidt i armen.

Han fik efterfølgende en stivkrampevaccination, men kom ikke alvorligt til skade.

Opdateres med resultat af grundlovsforhør...

dp

Publiceret 11 June 2020 13:12