Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Mor sprøjtede urin i blodbanerne hos sin 2-årige søn:

Her er resultatet af mentalundersøgelsen

Den 24-årige kvinde, der er tiltalt for at have udsat sin lille søn for vanrøgt og mishandling ved at opfinde sygdomme, opfylder alle tegn på 'Münchausen by proxy'

Det er en meget grusom sag, som i disse dage er for retten i Odense og som trækker tråde til Aarhus. En 24-årig mor er tiltalt for vanrøgt og mishandling af sin lille søn fra 1. juni 2018 til 3. juni 2019, hvor hun blev anholdt og dagen derpå varetægtsfængslet. Hun er tiltalt for gentagne gange at have fået sin 2-årige søn indlagt på forskellige hospitaler heriblandt Aarhus Universitetshospital, så han har fået forkert og unødvendig medicin, selvom han intet fejlede.

Torsdag præsenterede anklager Maria Blomsterberg dele af konklusionen på en mentalerklæring, som kvinden har fået foretaget. Den viser, at hun opfylder alle tegn på 'Münchausen by proxy', skriver Ekstra Bladet, som følger retssagen tæt.

'Münchausen by proxy' er navnet på en personlighedsforstyrrelse, hvor en voksen fremprovokerer symptomer eller skader hos sit barn for at opnå en form for psykologisk tilfredsstillelse eller opmærksomhed fra omgivelserne, fremgår det af en artikel hos Netdoktor.dk.

Det kan være alt fra blå mærker til livsfarlig forgiftning, som den voksne fremprovokerer hos barnet, og det er oftest kvinder, der lider af personlighedsforstyrrelsen.

Den 24-årige kvinde er anklaget for flere gange at have sprøjtet inficeret urin i sin søns blod. Det skete blandt andet to gange den 26. maj 2019 på Aarhus Universitetshospital, så sønnen fik blodforgiftning og septisk chok.

Der ventes at falde dom i sagen 25. juni, skriver Ekstra Bladet.

jwh

Publiceret 11 June 2020 18:31