Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Maskeret gruppe begår brutalt overfald:

Slået med bat, pebersprayet og stukket flere gange med kniv

Voldsomt overfald i Viby natten til torsdag

Østjyllands Politi fik natten til torsdag klokken 00.31 en anmeldelse om, at en mand var blevet overfaldet med slag og knivstik af en gruppe mænd i krydset Ormslevvej/Viby Ringvej i Viby.

Flere patruljer kørte til stedet, hvor de traf en 26-årig mand, som blødte fra flere stik i overkroppen og i den ene balde. Han blev kørt til hospitalet, men slap umiddelbart fra overfaldet med overfladiske skader.

Ifølge flere vidner løb en gruppe på omkring syv-ti maskerede mænd med hættetrøjer efter den 26-årige, der blev overfaldet med kniv, slået med et bat og udsat for peberspray. Efterfølgende kørte de fra stedet, og den 26-årige søgte hjælp på en tankstation.

Den 26-årige har ikke ønsket at fortælle yderligere om sagen, men Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere for at finde frem til motiv og gerningsmænd.

I den forbindelse hører politiet meget gerne fra vidner til overfaldet.

dp

Publiceret 11 June 2020 12:17