Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

Voldsom brand i Elsted:

Spejderhus "fuldstændig udbrændt"

Brandvæsen kæmpede timevis med flammerne

Af
Danni Paulsen

Borgere i Elsted og Lystrup kunne sent søndag aften og ud på natten høre høje brag.

Bragene kom fra en voldsom brand under udvikling i det lokale fritidscenter på Elsted Skolevej ved siden af Elsted Skole.

Anmeldelsen om branden kom klokken 22.56, oplyser Østjyllands Politi, og bragene kom angiveligt fra tagpladerne.

Den store bygning huser et beboerhus, musikstudie og en stor afdeling for KFUM Spejderne. Det var ved sidstnævnte, at branden opstod.

Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

"Den startede i stueetagen og bredte sig op i tagkonstruktionen. Det meste af spejdernes del er fuldstændig udbrændt," siger Janni Lundager, kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi.

Brandvæsnet kæmpede i flere timer med flammerne. Først omkring klokken 03.30 havde man styr på branden, men arbejdet på stedet pågik frem til mandag morgen.

Nu er området spærret af, og politiet afventer, at en brandefterfosker kan få adgang til den brandhærgede bygning.

"Vi skal ind og undersøge, hvad der er sket. Derfor ved vi heller ikke endnu noget om, hvordan branden er opstået," siger Janni Lundager.

Ingen personer kom til skade under branden.

Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

Foto: Grethe Bo Madsen

Foto: Grethe Bo Madsen

dp

Publiceret 08 June 2020 08:58