Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

Se video og billeder:

Nye kampe i Gellerup med fyrværkeri og tåregas

Søndag var der igen gang i gaden i Gellerup, hvor unge angreb politiet

Af
Danni Paulsen

Urolighederne i Gellerup fortsætter.

Søndag aften måtte betjente fra Østjyllands Politi igen rykke ind i Aarhus V-bydelen talstærkt og i kampuniform i et forsøg på at dæmpe gemytterne.

Sortklædte unge stjal blandt andet flere former for udstyr fra en byggeplads, som blev brugt til at lave vejbarrikader. Ligeledes blev der stukket ild til en container.

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Da politiet rykkede ind, blev betjentene angrebet med diverse slags kasteskyts og skudt efter med fyrværkeri.

Søndagens uroligheder var centreret omkring Dortesvej i Gellerup.

Kilder fortæller til Lokalavisen Aarhus, at politiet denne gang måtte benytte tåregas mod ballademagerne, og billeder fra stedet viser også betjente med gasmasker på.

Det er dog ikke bekræftet af politiet selv, som det ikke har været muligt at få en kommentar fra endnu. Ifølge vagtchefen vil man udtale sig senere i dag.

Balladen i bydelen har stået på siden fredag, hvor Stram Kurs og Rasmus Paludan afholdt demonstration i Digterparken.

Her blev en knivbevæbnet 52-årig mand skudt i benet af politiet, og siden har der været optøjer.

Her kan du læse om politiet udmelding efter søndagens ballade:

Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

Publiceret 08 June 2020 07:28